Mit andet hjem

31.01.13

Jeg har nogle gange fornemmelsen af at bo på skolen... Jeg har været her så meget på det sidste, at jeg  føler, jeg nogle gange bor her. Jeg ved ikke helt, om det faktisk er mit andet hjem - S mener, at det er mit første. Men man kunne vel sige, at DK er mit første, farmen er mit andet og skolen mit tredje... Man kunne også tælle Sofies hus med, og så ville WCHS være mit fjerde, men jeg boede jo også hos S et stykke tid. Det er et svært regneskab!

Ligegyldigt hvad er jeg her en del. Fra jeg kommer I skole kl. 7.15, og timerne starter kl. 8, indtil et eller andet tidspunkt ud på eftermiddagen, når jeg endelig går hjem. Vores timer slutter kl. 15, men tro ikke, at det betyder, at jeg vender snuden hjemad. Det sker en gang I mellem, men så er det bare for at komme hjem og tanke op før en kamp eller sen træning.
Mandag havde vi en kamp halvanden time væk. Vi tog af sted umiddelbart efter skole og var ikke tilbage før 23.20. Meget lidt hyggelig bustur, efter at Varsity fik nogle gevaldige tæsk I Hoptown. Der var 12 ud af 16 piger, der kom for sent næste dag...
Tirsdag var ikke så slem. Jeg pjækkede fra basketball, så jeg kunne gå til musicaltræning. Det var eftersigende en okay træning at misse... Vores træner har besluttet at give os det på den hårde måde efter den grimme kamp og vores fremmøde I skole. Det skal måske lige siges, at JV spillede godt og vandt, men det skåner os ikke. Bagefter havde Morgan en taler-konkurrence I FFA (future farmers of America). Hun vandt begge de kategorier, hun stillede op i! Med den glædelige nyhed tog vi hjem kl. 6.15.
I går tog jeg en 12-timers dag med både basketball og musical. Min krop var færdig efter at være Igennem min træners nye stil og bagefter en meget hurtig spansk dans.

Det var lidt hårdt at komme op lidt før seks I morges, da Morgan og jeg besluttede at tage en lille svømmesession inden skole. Vi blev kørt til det nærliggende college campus. Det viste sig, at deres konkurrencehold svømmede denne morgen. Jeg følte mig lidt dum, som jeg med mine bedstemortag blev overhalet på alle de andre baner.

Nederlag og alt det gode

27.01.13

Okay, så jeg tror hele Danmark er klar over, at vi i dag skrev os ind i håndboldhistorien. Ikke ved at vinde – men ved at lide det største nederlag nogensinde i en VM-finale. 16 mål. Auch! Vi kan vel lige så godt erklære landesorg.

Nå men, vores nedgange skaber lidt kontrast til vores glæde, så vi virkelig kan se konturerne af alle de gode ting, der sker i vores liv (indsæt positivt/lalleglad citat her).

I fredags vandt vores drenge (igen) over Bowling Green. Det var ikke så spændende som sidste gang. Jeg tror ikke, at jeg fortalte jer om den kamp, og det fortjener den virkelig! Det var et af de mest euforiske øjeblikke på mit ophold – måske liv?! Det lyder overdrevet, men school spirit er bare noget for sig!

Kampen, som blev spillet for et par uger siden, startede ud meget godt. Vi var foran med omkring 20 point, da vi går ind i fjedre quarter. Vi var rimelig kække i ”the student section” (det eneste rigtige sted at være). Bowling Green-folkene begyndte at forlade hallen. ”Where are you going?” lød det taktfast fra vores side, og ”We can’t hear you!”, da BG’s student section så småt gav op.

Vi var foran fra første fløjt, og ville også have også været det til det sidste, hvis ikke det havde været for en dommerkendelse. ”The Purples” kom til tilbage, og hen mod slutningen kom de foran med to point. En af vores holds helte smed bolden i kurven med få sekunder tilbage. Han var lige på the three point line (What to say? Idk the Danish expressions?). Til den dag i dag ved jeg stadig ikke, om det skulle have været tre point, eller om det virkelig var to, som dommeren gav os. Det så ud som tre fra, hvor jeg stod! Hele WCHS’ side begyndte at gestikulere ”Bullshit!!!” Men der var ikke noget at gøre. Vi måtte ud i forlænget spilletid. Der ikke noget med at dele i basketball. De ekstra fire minutter afgjorde dog ikke noget, og vi måtte tage en omgang til. Med tre sekunder igen lavede aftenens helt store stjerne fra vores hold et tre point-skud. Tiden nåede knapt at løbe ud, før hele vores student section var nede på banen. Vi hoppede op og ned. Fuldstændig ekstatiske! Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg var. Jeg var virkelig oppe og køre. Lena spurgte mig efterfølgende, hvad jeg havde taget. Hvad kan jeg sige? Jeg var høj på livet!

Tilbage til nutiden… eller i det mindste lidt tættere på… fredagens sejr var noget mere solid. Noget andet dejligt ved fredag, var at vi fik snefri! Der var ikke engang sne, men jeg skal ikke brokke mig! Der var is på vejene, men der var lidt ”find Holger” over det. Man skulle vist være indfødt for at kunne se det. Det gav mig tid til endelig at pakke ud. Dejligt at få sit liv ud af alle kasserne.

I går tog jeg, Thies og hans mor turen til Louisville for at bruge dagen sammen med en masse andre udvekslingsstudenter. Anledningen var, at vi er halvvejs gennem vores ophold. Det er ikke til forstå! Det var super hyggeligt! Man kan ikke lade være med at elske dem!

Og så fandt jeg (endelig) kjolen, jeg skal have på til the military ball. Jaa! Kredit til Thies for gode råd – og tålmodighed!

Dagens citat (og et nyt jeg kan føje til mine favoritter):

"Money can't buy happiness - But it does buy chocolate which is kinda the same."

 

Når Aggie bliver vred...

24.01.13

"What?!" Jeg forstår ikke, hvad hun lige har sagt. Hun smiler undskyldende til mig. Forviringen går over I vrede. Jeg ved jo godt, at det ikke er hendes skyld. For første gang I løbet af en råkold dag, føler jeg varmen fylde mig. Ikke skyde budbringeren... Men hvordan kunne de give min rolle væk?! Rolig, rolig! Tæt til ti. Jeg kigger på min veninde og beslutter mig for at gemme min harme til næste dag til dem, der faktisk fortjener den.

Tiden for konfrontationen kommer. Jeg tager min stålsatte mine på, inden jeg marcherer hen til bananerne, der er ansvarlige for musicalen. Hælen hårdt I gulvet for hvert skridt. Hun kigger op på mig. Jeg kan se blank uforståenhed I hendes trætte øjne. Hun henviser mig til den anden. Min fremtvungede vrede begynder at smelte. Den anden kigger fast på mig med de kønne brune øjne. Øjenbrynene løftet en smule. "Yes, there is another princess now," fortæller hun med dæmpet blød stemme. Jeg må forstå hvorfor... Jeg er jo ikke til prøverne... Basketball... Ja... Med sin ligefremhed tager hun den lille istap af modstander ud af mig.

Jeg er i virkeligheden bare ikke særlig god til at være sur I længere tid af gangen. Vulkanudbrud er ikke lige min stil. Jeg ser heller ingen grund til at fremelske det. Og så havde min veninder jo I øvrigt ret. Jeg kom ikke til alle prøverne. Det var ikke muligt. Fransk prinsesse var da godt, men er hofdame så slemt? Jeg tror det ikke. Det var sådan jeg endte til danseprøve I går aftes... I baggrunden, hvor jeg fik tæsk I limbo og lærte lidt arabiske moves af en af de andre kammersjukker.

Hestier

21.01.12

I dag er chill-dag. Vi havde fri, fordi at det er Martin Luther King Day. Så kunne man jo nyde dagen på sofaen, hvor man kunne følge indsætningen af Obama. Jeg er på besøg hos S og Lena i dag, mens min familie er ude af byen.

I weekenden har jeg været til hestestævne med Morgan. Hun vandt en anden og tredje plads i et par af de klasser, hun var i. Mine favorit klasser var helt klart dem med køer i, fx den hvor deltagerne skulle forsøge at fange en ko med en lasso.

Jeg må indrømme, at opholdet i hesteverdenen gjorde mig lidt træt. Ikke kun fordi at jeg skulle op kl. 6, men også fordi jeg har fornemmelsen af igen at være i et nyt land med et nyt sprog.

I morgen har vi vores sidste varsity hjemmekamp. Sidste kamp i fredags vandt vi heldigvis, så lad os håbe, at det er starten på en tendens!

Inden jeg smutter i seng, vil jeg lige komme med en anbefaling. De nye m&m's med kokos.... Mmmmhhhhhhh! Og apropos chokolade, er det nu farven på mit hår.

Og så lovede jeg vist nogle billeder fra gården...

I kan finde flere billeder på https://picasaweb.google.com/113149247709330554926/SeMinKjole og https://picasaweb.google.com/113149247709330554926/GoingCountry#

 

Dagens citat:

"A man can't ride your back unless it's bent"

-Martin Luther King Jr.

 

Vi vil se blod

18.01.13 

I dag er en god dag. Det er fredag. Hvor har jeg brug for at få weekend! Og så oven I købet en forlænget én med fri mandag. Dagens store samtale har været en slåskamp. Tre piger sprang på en fjerde midt på en trappe og så blev der ellers uddelt øretæver. Jeg har (desværre) ikke set en school fight - endnu. Jeg har måtte nøjes med en bitch fight I Chicago og ældre damer, der smækker lussinger I McD.

Nogle andre, der gerne skulle få nogle tæsk - om end ikke bogstavelig talt - er Greenwood, som vi spiller mod I aften. Vi har også spillet de sidste to aftener. Skal vi ikke bare lade det være ved, at det er gået mindre godt. Det er en klassisk jysk underdrivelse. De sidste par dage har nogle gevaldige sprækker på holdet matrialiseret sig, så de er synlige for alle og enhver. Der har været en del verbale slåskampe. Ikke fysiske heldigvis, selvom man havde fornemmelsen af, at det var alt for tæt på I går I omklædningsrummet. Jeg håber, at det går lidt bedre I aften.

Sandheden er nu, at jeg glæder mig mere til, at fyrerne spiller, end at vi spiller. Det er til deres kampe, at der er flest tilskuere, folk går amok og niveauet er højest (-og man kan tage et kig på de fyrer, der faktisk er højere end mig. Uff!). Jeg kommer nok alligevel ikke til at spille I aften, for det er kun varsity.

Men så er det jo godt, at man har drengenes kamp at se frem til. Hvis den bare er halvt så god som sidste uges cliffhanger!

Det' her det sner!

15.01.13

Lad mig introducere jer til min nye værtsfamilie. I søndags flyttede jeg ind med Morgan og Jeanette. Morgan er en freshmen på min skole. Vi var venner fra første basketballtræning. Hendes mor, Jeanette, er lærer på en anden skole. Vi bor på en farm med fire heste, tre hunde, én kanin, en portion høns og adskillige katte. Morgan er en rigtig ridepige. Der skal både western sadler og hatte til. Det har fået mig til at indse, at Sofie (som jeg tidligere troede var hesteorakel) i virkeligheden nok er en noob.

Mit værelse er stadig et skrækkeligt rod, men de første to dage her lover godt! Noget, der også var med til at gøre dagen i dag god, var, at vi fik fri en time tideligere. Dette skyldtes, at der var et varsel om sne. Ja, bare et varsel var nok til at lukke skolen og aflyse vores kamp. Så kunne jeg i stedet gå hjem og mens det dryppede en smule på mig (for sne blev det ikke til)se til, mens Morgan red rundt. Jeg (og resten af mine venner ifølge facebook) beder til de højere magter og danser en lille snedans, i håbet om at det vil begynde at sne eller vejene i det mindste fryse til, så vi kan få fri fra skole i morgen.

Jeg er lige nødt til at tilføje en interessant oplevelse, jeg havde i dag. Jeg blev kaldt til kontoret, for på godt dansk at pisse i en kop. Jeg følte mig som en mistænkt Tour de France-rytter, da jeg blev testet for tester. Oh well, det må man så tage med.

I say goodbye, you say hello

10.01.13 (jeg kan bare det der med datoer)

"'Cause baby you're a firework, come on show 'me what you're worth" Lettere svedige kan vi bagefter falde ned i sofaen og konstatere, at jeg (selvfølgelig) vandt ;-) Det er nu helt okay at have Lena og Just Dance til rådighed. Lena flyttede ind i mandags, mens jeg var ude og besøge Morgan fra mit basketballhold. Jeg var hos Morgan søndag til tirsdag for at teste, hvordan det ville være at bo med hende og hendes mor ude på deres gård. Det var nogle gode dage i dejligt selskab, her hentyder jeg til både mennesker, men også adskillige heste, katte, hunde, høns og en enkelt kanin. Jeg tror bestemt, at det kunne være en mulighed at bo derude, men der stadig et par ting, der skal falde på plads.

Hvad end der sker, står jeg til at flytte i weekenden. Muligvis ud til Lenas familie midlertidigt, for S kan ikke have os begge to, selvom det ville være hyggeligt.

Ligegyldig hvad kommer jeg til at se Lena mere nu, hvor hun er startet på min skole. Hun startede i går. Hun var en smule skræmt. Hvem kan fortænke hende i det?! Men hun havde vist en god dag. En anden, der havde første skoledag i går, var Saskia, som er en ny pige I vores område. Hun går på Bowling Green ligesom Thies. Vi må se, hvem der får håneretten, når vi har en stor basketballkamp mod dem I morgen. Bowling Green er rivallerne, og vi skylder dem efter footballsæsonen. Det skal nok blive ophedet!

F for fail

01.08.13

Jeg opholder mig lige pt i korlokalet. Der er ikke så meget skønsang i øjeblikket, for vi er midt i en gennemgang af noder. Det er materiale, der bogstavelig talt er taget fra en 3. klassebog. Oh well, vi fortjener det vel efter at størstedelen af klassen dumpede en nodetest i går...

Noget andet, der fortjente dumpekarakter, var indsatsen ved i gårs kamp. Det var ikke så meget, at vi tabte. Det er hvad, der sker. Det var måden, vi smed det hele væk i de sidste sekunder. Vi var foran fra første quarter, altså lige indtil slutfløjtet. Edmonson County udligner med et under et minut tilbage, efter adskillige turnovers. Efter intet mindre end to time outs, hvor planer blev lagt, smider vi ikke bolden i kurven, men i hænderne på en modstander, da der er ni sekunder tilbage. Der hujes og råbes, mens mine elskede lady dragons løber ned for at forsvare, så vi kan tvinge kampen ud i overtid. I stedet får vores modstandere fremtvunget to free throws. På det her tidspunkt er der blot 0,4 sekunder tilbage af kampen. Vi er tilskuere, da Edmonson County smider bolden I nettet og bryder ud I jubel.

Det er først meget stille i omklædningsrummet. Det er kun stilhed før stormen. Snart er flyver der verbale øretæver gennem luften, da vores træner begynder sin opsummering. Han når ikke at afslutte, før han har fået nok. Vi må ind på banen igen, og for øjnene af de medrejsende Edmonson County tilskuere, og hvem der ellers er mødt op, pisker vi op og ned af banen, mens vi sveder vrede og dårlige attituder. Bagefter er der en gruppe, der må gennem de systemer, der ikke fungerede, da vi havde brug for dem. Det er uden bold, men med tårer i øjnene. Vi får endelig lov til at returnere til vores omklædningsrum og med hængende hoveder forlade hallen.

Nyt år, nye muligheder

02.01.12

Så kan vi sørme skrive 2013. Tiden flyver! Et nyt år og et nyt kapitel med 365 ubeskrevne sider.  Det er også begyndelsen til enden. Okay, der blev det måske en smule melankolsk, men ikke desto mindre tager jeg hul på den anden halvdel af mit udvekslingsophold. Det ser jeg meget frem til. Forhåbentligt bliver det fyldt med gode oplevelser. Jeg glæder mig meget til alle de nye ting jeg skal prøve, og det bliver også i nye omgivelser. S og jeg er blevet enige om, at jeg skal prøve at finde en ny familie, jeg kan bo hos. Jeg har en god fornemmelse i maven, selvfølgelig flakser sommerfuglene lidt, men jeg tror, at det er det rigtige valg. Jeg har nydt min tid hos S, men vi var ikke det bedste match. Det er hvad, der sker, når man smider to fremmede ind i et hus. Det vil ikke altid, at det vil gå op i en højere enhed. Det kan man være nødt til at indse. Jeg er glad for, at vi kan skilles som venner, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg ser hende. Jeg har haft mange gode stunder med S. Hun har taget mig til Atlanta og Chicago, hjulpet mig med at finde mig til rette og introduceret mig til amerikansk kultur, som jeg ikke har smagt, set eller følt før. Jeg er taknemmelig for al den hjælp og kærlighed, jeg har fået her!

Dagens citat:
"Nobody can go back and start a new beginning, but anyone can start today and make a new ending.“
-Maria Robinson