Når Aggie bliver vred...

24.01.13

"What?!" Jeg forstår ikke, hvad hun lige har sagt. Hun smiler undskyldende til mig. Forviringen går over I vrede. Jeg ved jo godt, at det ikke er hendes skyld. For første gang I løbet af en råkold dag, føler jeg varmen fylde mig. Ikke skyde budbringeren... Men hvordan kunne de give min rolle væk?! Rolig, rolig! Tæt til ti. Jeg kigger på min veninde og beslutter mig for at gemme min harme til næste dag til dem, der faktisk fortjener den.

Tiden for konfrontationen kommer. Jeg tager min stålsatte mine på, inden jeg marcherer hen til bananerne, der er ansvarlige for musicalen. Hælen hårdt I gulvet for hvert skridt. Hun kigger op på mig. Jeg kan se blank uforståenhed I hendes trætte øjne. Hun henviser mig til den anden. Min fremtvungede vrede begynder at smelte. Den anden kigger fast på mig med de kønne brune øjne. Øjenbrynene løftet en smule. "Yes, there is another princess now," fortæller hun med dæmpet blød stemme. Jeg må forstå hvorfor... Jeg er jo ikke til prøverne... Basketball... Ja... Med sin ligefremhed tager hun den lille istap af modstander ud af mig.

Jeg er i virkeligheden bare ikke særlig god til at være sur I længere tid af gangen. Vulkanudbrud er ikke lige min stil. Jeg ser heller ingen grund til at fremelske det. Og så havde min veninder jo I øvrigt ret. Jeg kom ikke til alle prøverne. Det var ikke muligt. Fransk prinsesse var da godt, men er hofdame så slemt? Jeg tror det ikke. Det var sådan jeg endte til danseprøve I går aftes... I baggrunden, hvor jeg fik tæsk I limbo og lærte lidt arabiske moves af en af de andre kammersjukker.