Nederlag og alt det gode

27.01.13

Okay, så jeg tror hele Danmark er klar over, at vi i dag skrev os ind i håndboldhistorien. Ikke ved at vinde – men ved at lide det største nederlag nogensinde i en VM-finale. 16 mål. Auch! Vi kan vel lige så godt erklære landesorg.

Nå men, vores nedgange skaber lidt kontrast til vores glæde, så vi virkelig kan se konturerne af alle de gode ting, der sker i vores liv (indsæt positivt/lalleglad citat her).

I fredags vandt vores drenge (igen) over Bowling Green. Det var ikke så spændende som sidste gang. Jeg tror ikke, at jeg fortalte jer om den kamp, og det fortjener den virkelig! Det var et af de mest euforiske øjeblikke på mit ophold – måske liv?! Det lyder overdrevet, men school spirit er bare noget for sig!

Kampen, som blev spillet for et par uger siden, startede ud meget godt. Vi var foran med omkring 20 point, da vi går ind i fjedre quarter. Vi var rimelig kække i ”the student section” (det eneste rigtige sted at være). Bowling Green-folkene begyndte at forlade hallen. ”Where are you going?” lød det taktfast fra vores side, og ”We can’t hear you!”, da BG’s student section så småt gav op.

Vi var foran fra første fløjt, og ville også have også været det til det sidste, hvis ikke det havde været for en dommerkendelse. ”The Purples” kom til tilbage, og hen mod slutningen kom de foran med to point. En af vores holds helte smed bolden i kurven med få sekunder tilbage. Han var lige på the three point line (What to say? Idk the Danish expressions?). Til den dag i dag ved jeg stadig ikke, om det skulle have været tre point, eller om det virkelig var to, som dommeren gav os. Det så ud som tre fra, hvor jeg stod! Hele WCHS’ side begyndte at gestikulere ”Bullshit!!!” Men der var ikke noget at gøre. Vi måtte ud i forlænget spilletid. Der ikke noget med at dele i basketball. De ekstra fire minutter afgjorde dog ikke noget, og vi måtte tage en omgang til. Med tre sekunder igen lavede aftenens helt store stjerne fra vores hold et tre point-skud. Tiden nåede knapt at løbe ud, før hele vores student section var nede på banen. Vi hoppede op og ned. Fuldstændig ekstatiske! Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg var. Jeg var virkelig oppe og køre. Lena spurgte mig efterfølgende, hvad jeg havde taget. Hvad kan jeg sige? Jeg var høj på livet!

Tilbage til nutiden… eller i det mindste lidt tættere på… fredagens sejr var noget mere solid. Noget andet dejligt ved fredag, var at vi fik snefri! Der var ikke engang sne, men jeg skal ikke brokke mig! Der var is på vejene, men der var lidt ”find Holger” over det. Man skulle vist være indfødt for at kunne se det. Det gav mig tid til endelig at pakke ud. Dejligt at få sit liv ud af alle kasserne.

I går tog jeg, Thies og hans mor turen til Louisville for at bruge dagen sammen med en masse andre udvekslingsstudenter. Anledningen var, at vi er halvvejs gennem vores ophold. Det er ikke til forstå! Det var super hyggeligt! Man kan ikke lade være med at elske dem!

Og så fandt jeg (endelig) kjolen, jeg skal have på til the military ball. Jaa! Kredit til Thies for gode råd – og tålmodighed!

Dagens citat (og et nyt jeg kan føje til mine favoritter):

"Money can't buy happiness - But it does buy chocolate which is kinda the same."