I dag satte vi jagten ind på firserkluns og neon gule
shorts. Næste uge er ”spirit week” på min skole, og det betyder, at hver dag
har et tema, som man så klæder sig på efter. S og jeg havde selskab af en tysk
pige, jeg mødte i går over twister. Endelig én, der forstår, hvorfor en harpiksfedtet
bold kan være sjov, og hvorfor man absolut må elske Nikola Karabatic. Vi
arbejdede os igennem diverse genbrugsbutikker på udkig efter tie-dye og nørdede
briller. Det var ikke det hele, der var videre kønt. I har måske set lidt
billeder fra udvælgelsesprocessen på facebook. Ellers kan ifølge med her, mens
jeg i løbet af ugen arbejder mig igennem de forskellige outfits.
Bagefter tog vi hen til ”Balloons, tunes and BBQ”. Vi så de
mange farverige varmluftsballoner på himmelflugt og fik os en bid mad, mens et
lokalt band spillede op. Man kan vel sige at arrangementet levede op til sit
navn.
Den kinesiske dreng og hans familie var også derude. På
billedet er det ham, den tyske pige og mig.
Vi nåede også lige et smut omkring ”the mall”, og da vi var færdige med at udvælge lys og snuse til desinfektion, de har et seriøst udvalg af den slags, havde mørket lagt sig udenfor.
Det er ikke så lidt af en opgave at få sådan én i luften, når det oven i købet blæser.
Hvorfor giver det mig associationer til en mus og elefant.
Smukt ser det ud, når de stiger til vejrs.
Hov, der stod slet ikke noget om, at du fik talt med din dejlige familie?!
SvarSletEller at det tog længere tid at komme igennem end egentlig at snakke ;-) I er kommet med i den næste blog :-)
Slet