Hjerteblod

25.04.13

Jeg var nødt til at aflevere min iPad tilbage til skolen i går. Det var hårdt at tage afsked med min højre hånd. Jeg måtte slette alt indhold, der tegnede et billede af mit liv det sidste halve år. Jeg smed alle billederne på et web-album, så nu kan i også nyde alle mine minder i billeder, hvis i føler for det. Jeg advarer jer dog, det er hele suppedasen usorteret, så jeg ligner ikke ligfrem en model på alle fotos.
Her er et styks link!

https://picasaweb.google.com/113149247709330554926/MeAndMyIPad

Hvis man kender mig og min absurde frygt for blod, ville man nok ikke have troet, at man havde fundet mig på donorlisten, da Røde Korses blooddrive lagde vejen forbi Warren Central. Ikke desto mindre befandt jeg mig i dag midt i hele blod- og nålecirkuset med ekstremt svedige håndflader. Jeg havde besluttet mig for at min irationelle frygt ikke skulle stoppe mig fra at gøre noget godt. Min mave slog knuder hele formiddagen, inden jeg kl. 11 havde min tid og satte kursen mod auditoriet. Hele min krop var spændt, da jeg skrev mig ind Jeg var meget lettet, da en af mine vendinder trådte ind ad døren. Hun var helt roligt. Tredje gangs donor. Jeg sad og hoppede i mit sæde, men det lykkedes Keyla at holde mig beskæftiget, og hun lovede at holde min hånd, når alt det væmmelige skulle ske.

Keyla og jeg

Jeg blev ført ind i et aflukke af en dame i hvid kittel. Jeg måtte svare på et spørgsmål, have min puls og temperatur taget og endda stikkes med en nål. Da jeg var færdig med at sidde med lukkede øjne og forsøge at neglicere det faktum, at min finger blødte, blev jeg ladt alene til at udfylde et spørgeskema. Fanget mellem fire hvide vægge foran en skærm, forsøgte jeg at få min vejrtrækning under kontrol, mens jeg kunne mærke koldsveden brænde. De siger, at det ikke gør ondt! En ny kvinde kom ind.
"You have been outside of the States or Canada the last 12 months?" Det kunne jeg jo dårligt benægte.
Mere end fem år af mit liv havde jeg tilbragt i Europa?
Ja, men jeg tjekkede med en af dine kollegaer i morges, og hun sagde, at jeg stadig kunne.
Hvem snakkede du med?
Øhm, young girl... pony tail.
Hmm, lad mig lige snakke med en af de andre.

Hun kom tilbage med et undskyldende blik. "I'm sorry, but you can't give blood. Make sure to grab a T-shirt on the way out." Jeg kiggede bare på hende. Stivnet i min klapstol. "I'm sorry about the misunderstanding! "Sikke et antiklimax!

Det viste sig at Keyla heller ikke kunne donore i dag. Hun var forkølet. Så vi kunne forlade auditoriet en t-shirt rigerne, men lettere uforløste...

Og så fandt jeg lige nogle billeder fra denne her weekend, da jeg tog til the Mall med Essence og hendes niecer og faldt over derbyhatte. Jo større, jo bedre, og gerne omkring $100!