26.09.12
Vi spillede mod Apollo i går aftes. Vi tabte… eller det tror
jeg i hvert fald. Vi havde en af mine holdkammerater med hjem i bilen i går. Vi
kunne blive enige om, at varsity tabte, men JV... Vi nåede frem til, at hvert
hold havde taget et sæt. Men det afgørende sæt? Det kunne vi ikke helt blive
enige om. Jeg tror ikke, at S var imponeret over vores hukommelse. ”Det handler
ikke kun om at vinde, var?” grinede hun.
Det har hun jo ret i. Jeg frygter dog lidt for, hvordan min
lagringsenhed vil fungere, når jeg bliver 60, eller bare et år ældre for den
sags skyld (Hvilket jeg jo faktisk bliver om præcis 14 dage! Jeg undskylder, at
jeg nævner det hele tiden, men lidt barnlig glæde kan vel komme op i os alle,
når det handler om kage, gaver og balloner!)
AF HVAD FOR NOGET?!!
I dag fik vi taget holdbilleder. Jeg var meget skuffet.
Volleyballtræning er et af dagens klare højdepunkter. Det kan du måske fornemme
på, hvor ofte jeg nævner det… Det skulle jo helst også være sjovt, når det er,
hvad jeg laver efter skole hver dag. Ligegyldig hvad var der ingen træning i
dag, fordi alle skolens hold i de forskellige efterårssportsgrene skulle have
taget billeder. Jeg tror, at en del af mine korveninder kan skrive under på, at
jeg havde set frem til den træning. Kommentaren: ”Everything just gets a little
better with practice, ha?” fik jeg med på vejen. Jeg tror, de fornemmede det på
måden, jeg hoppede rundt på.
Jeg måtte så nøjes med synkron smukkesering: Glattejern, håropsætning
og ustandselige øjekast til spejlet. Ikke ligefrem det man drømmer om, når man
har opsparet masser af energi til at sætte parader og smashe en bold. I stedet
brugte jeg min energi på at spise kage…
”Den bedste træning
er, at rejse sig fra bordet, før du tager en portion mere”