Madness

12.10.12

”Blue!… White!… Blue!… White!” Ilden fænger ærmet, og jubel høres. Den brændende trøje holdes højt, så alle kan se den. Der tages billeder, hujes og klappes. I dag var dagen for det store rivalopgør mod Bowling Green High School: En footballkamp af de store. Det var oven i købet både pink-out (fokus på brystkræftbekæmpelse) og senior night. Folk kom flere timer i forvejen for at få en parkeringsplads og varme op til hjemmekampen.  

Bowling Green havde efterladt en hilsen på vores bane; en drage med en… tja… noget, der lignede en banan, i munden. Der var noget, der skulle hævnes for. For at sætte gang i skolespiriten valgte vores rektor og sætte ild til en lilla trøje ved dagens pep-rally. Lilla er Bowling Greens farve.

Meget revanche blev det dog ikke til på banen. Det var faktisk en smule grimt. Vi er sammen med Bowling Green nogle af de bedste i området, men aftenens resultat, giver ikke større kredit til vores hold med en score, der meddeler et stort rundt nul mod 24 point til Bowling Green.

I dag var også den første dag basketballholdene på de forskellige colleges var tilladt at træne. Det resulterede i ”Big Blue Madness”. UK, som er det store hold heromkring, og som er sidste års mestre, havde pakket en hal med 24.000 tilskuere for deres første træning. Det var et stort show med cheerleading og dans. Spillerne og trænerne dansede også. Jeg brugte tiden på, at udvælge min fremtidige mand. De fyre (og kvinder for den sags skyld) er en smule over gennemsnitshøjde!