Så var det tilbage til skole i dag. Jeg har haft en dejlig
ferie. I weekenden kørte jeg med Lena, hendes mor og en pige fra Sydkorea fire timer nord på camping. Fire timer nord og vi ramte danske temperaturer. Puha. Det var en Post-Arrival Orientation. Det kan beskrives med ét ord: sjovt! Jeg tror billederne taler for sig selv...
Tænk, at jeg tager mere med på en weekend, end jeg havde med, da jeg ankom!
Lidt overrasket over at finde nogle landsmænd... At møde nogen, der kunne udtale mit navn, var en smule skræmmende. Til at starte med reagerede jeg slet ikke på det. "No no, I'm Aggie now!" Så nu er navnet også ændret på facebook. Jeg kan bedre lide det, og så kan det være, at folk rent faktisk kan finde mig!
På turen hjem tog vi på shopping. Det var så her, at jeg købte alle de varme sweatre, jeg burde have taget med på camping.
Og et lille dansk indslag!
I dag var jeg rimeligt træt og kunne da godt tage en feriedag til, men det var hyggeligt at se alle i skolen igen. Dagens projekt var at invitere folk til min fødselsdag. Jeg holder den næste mandag. Jeg har aldrig prøvet at rollerskate før, så det skal nok blive sjovt! Det var en smule grænseoverskridende. Jeg havde besluttet at rejse mig op i alle mine klasser i dag og invitere folk. Det var lidt skræmmende især i pre-calculus, der primært er besat af seniors. Sagen er jo, at man ikke kender alle, man har klasser med. Men med hjertet oppe i halsen overlevede jeg også det.
I dag begyndte distriktsturneringen for varsity. Det meste af tiden var jeg tilskuer, og det ville jeg muligvis have været hele kampen, hvis ikke det havde været for min tyske ven. "Put Aggie in!", råbte han, så hele hallen kunne høre det. Alle begyndte at grine, mit ansigt blev tomatfarvet - og min træner satte mig ind. Jeg var inde for de sidste tre point, der sikrede os sejren.
Jeg synes altså også Aggie er et fint navn.
SvarSletJeg ville have givet meget for at se dig da du blev foreslået af din tyske ven! Og for at se dig spille
Tak :-) S var også ked af, at hun ikke filmede det!
Slet