Diddle

28.02.13

"Happy Birthday to you, Happy Birthday dear mama, Happy Birthday to you!" Tirsdag var det min amerikanske mors fødselsdag. Jeg var oppe kl. 5.20 og lave morgenmad og hænge flag op. Så var der da lidt fødselsdagsstemning I huset, for det nåede vi ikke til aften. Vi var til drengenes første kamp I region. Deres kampe bliver spillet I WKU's diddle arena, der har plads til 7.326 tilskuere. Den var ikke fyldt op, men det er alligevel en fed kulisse!

I aften spiller vi. Det bliver min sidste kamp... Selvom vi skulle vinde, vil jeg være på Hawaii, når næste runde spilles. Det er en underlig følelse - og bevidsthed om, at diæten er nødt til at blive lagt om, hvis ikke jeg vil ende rund som en basketball.

See you Monday

25.02.13


Ærgeligt at jeg ikke kunne beholde hans hue!

I dag var en ganske almindelig mandag. Det sædvanelige: Basketballtræning, musical og et smut forbi Sonic. Jeg gik lige igennem mine bílleder på min Ipad og fandt nogle af de mennesker, der gør en gennemsnitlig mandag til en god mandag.

Thomas er en af de fyre, som rent faktisk får mig til at føle mig lille (Én af de få, suk!). Han har altid et kram til overs, og jeg har været venner med ham lige siden, jeg startede. Altid en god begyndelse på dagen at se ham i vores hal eller i første time!

Kassity og jeg var foudbestemt til at være venner. Hendes storesøster var bedstevenner med S' første udvekslingsstudent. Kassity kan jeg altid snakke med, og hun er en af der grinende mennesker.

 

Drew kan altid få smilet frem på mit ansigt! Jeg ved ikke, hvad pigen spiser, men hun har krudt i røven. Lige tilpas crazy!

I øvrigt meget smuk, selvom det måske ikke er helt tydeligt her

Der er selvfølgelig også Lena... og min søster... og musical menneskerne... og basketballpiger... og hvem der nu ellers er en del af mit daglige liv, men her var et lille udsnit af, hvem der har roller, når jeg caster crewet til filmen om mit liv ;-)

 

Og så tror jeg nok, jeg har fundet en hel fantastisk hjemmeside. Oh la la, se lige de leggings fra See You Monday!

!http://www.karmaloop.com/Browse.htm#VendorId=4499&Pgroup=2









Military Ball

24.02.13

Krøllejern, mascara, øjenskygger, hårbørste, vatpinde og et par spredte hårnåle. Vores badeværelse var mildest talt et rod, da Morgan og jeg endelig havde fået lagt make upen, smuttet i kjolen, taget vores største show-smil på og var klar til at tage billeder, før vi tog til Military Ball.

Vi tog et lille fotoshot med Morgan’s date, der havde medbragt korsager for os begge to. Storesøsters approval er hjemme! Vi tog videre til Ballen, hvor jeg mødte min date (det var ikke rigtigt en date, men bare en af mine venner). Der var en også en masse andre af mine venner, her i blandt min favorit, allermest, bedsteste ven på denne breddegrad, Lena. Efter at have minglet lidt og selvfølgelig taget en håndfuld billeder med alle de smukke mennesker, tog vi hul på den første, mere formelle del af aftenen… Taler, skåle og bordplan… Vi endte med fem andre mennesker, som jeg ikke kendte… I hvert fald ikke da aftenen startede… Som min mor siger: ”Aggie knows no strangers.” Samtalen ved vores bord var ikke videre formel, selvom omgivelserne var det. Der var endda ikke tilladt kvindfolk ved dessertbordet! Hvis de herrer skjulte en chokoladefontæne deroppe, har jeg gennemskuet jer!

Bagefter tog en noget mere løssluppen stemning over, og de fleste af pigerne smed deres absurd høje sko for at gå løs på gangnam style. Det var en sjov og mindevædig aften i godt selskab!

Endnu et godt minde jeg kan tilføje til samlingen, jeg startede, da jeg kom til Amerika for præcis 200 dage siden! Jeg kan slet ikke forstå, hvordan tiden er fløjet afsted. Det eneste, jeg kan gøre, er at få det bedste ud af resten af tiden!

Dagens citat

Finaler

22.02.13

I går aftes var jeg til "begravelse". Vi "sørgede" over, at ærkerivalen Bowling Greens basketballsæson er slut for deres drenge, efter at vi smækkede dem I går. Vi havde costumer (lige fra Spider-Man til en nonne), crowd surfing og en fin BG-kiste -og så på en torsdag!

Two names, one family!

Sejren betyder, at vi, som den eneste skole, har både vores piger og drenge I distriktsfinalen og dermed er videre til region. Vi spiller finale I aften mod BG's piger, efter at vi vandt den anden dag over South Warren - I overtid! Drengene spiller finale I morgen, men der er jeg til Military Ball, så der kan jeg desværre ikke stå og huje I vores student section.

Dagens citat:
"Man vinder ikke sølv - man taber guld!"
-Mikkel Hansen

Lad os håbe, at tredje gang virkelig er lykkens gang, og det bliver denne gang, vi besejrer, de meget atletiske piger fra Bowling Green...

En blomstrende opdatering

18.02.13

Så jeg har lidt at samle op på…

For det første har det jo været Valentine’s… Normalt bruger jeg det meste af den dag på at fejre min fars fødselsdag. Jeg må lige ønske verdens bedste far tillykke med de 42 endnu en gang! Men i år var jeg langt væk fra lagkage og flag. Til gengæld var der stadig gaver. Jeg delte peanutbutterhjerter og Phineas og Ferb-slik ud i lange baner, og så var der de heldige mennesker, mine søstre Lena og Morgan og min allermest-i-hele-verden-yndlings træner, der fortjente lidt ekstra. Og så var der da også gaver til mig! Wuhuuuu!

Så jeg kan bare konkludere, at selvom der er en god del ”forever alone” på Valentine’s dag, at jeg havde en fantastisk dag uden nogen fyr hængende om halsen. Venner, chokolade og ”Marina and the Diamond”-stilen gjorde det hele perfekt.

Jeg tog min make-up med til skole og malede lidt på nogle af mine venner…

I weekenden tog vi til Indiana, hvor Jeanettes søster bor. Det var en weekend med kurvefletning, for mit vedkommende brobygning, dance marathon og dejlige mennesker.

Dance Marathon blev afholdt på den lokale High School som en fundraiser for Riley Children’s Hospital. Det var masser af dans, god mad og over 500 mennesker, der samlede $45.003,62. Meget imponerende! Vi kan knapt nok sælge vores egne annoncer…

I dag strandede jeg så et par timer i the Mall. Jeg slog tiden ihjel ved at bruge for mange penge, så jeg forhåbentligt er klar til Hawaii nu, og så fik jeg da også nogle nye venner.

 Og nå ja, Morgans video ville ikke helt uploade til facebook...

Jeg hitla Morgan

13.02.13

Det er jo som bekendt Valentines i morgen. Så hvorfor ikke starte ud med lidt loove allerede nu, inden Facebook bliver oversvømmet med "forever alone"-posts -.- Jeg har allerede nu haft den bedste Valentines pt, eftersom min dejlige mor har givet mig en fin gave! Jahh! Hvem har brug for fyre, når man har chokolade?

Og så til dagens indslag, hvor Morgan forsøger dig på dansk... Her er underteksterne til videoen, du kan finde på facebook. Den nederste udgave er Morgans amerikanisering af det danske. Vi havde især meget sjov over hendes udtale af "hedder/hitla", der lyder lidt for meget, som noget en diktator "hitla" ;-)

Senior night og lidt ridning på tyr

11.02.13

Der er virkelig meget lige at få samlet op på! Lad os tage det kronologisk, så jeg ikke fuldstændig mister overblikket.

Lørdag var senior night. Been there, done that med volleyball, MEN forskellen var, at de lod mig være ”senior” om end bare for en aften. Jeg fik lov at gå med i den lille parade og få taget billeder. Det var ekstra dejligt, at det var lige efter JV-kampen. Da de andre piger var seniors havde de selvfølgelig ikke spillet, men jeg løb direkte fra banen til omklædningsrummet, smed den nye uniform på og løb tilbage i hallen, hvor ceremonien allerede var begyndt.

”Aggie daughter of Jeanette is an exchange student and this will be her last home game. She wants to thank her coaches her coaches that gave her the opportunity to have this great experience with the sport of basketball, and teaching her literally everything she knows about the sport. She also wants to thank her team and especially Morgan for being a great sister, and her mom for letting her into their home and hearts.”

Det var en mærkelig følelse, at det var sidste hjemmekamp. Heldigvis er vi ikke helt færdige endnu. Vi har stadig to kampe, før turneringen begynder.

Søndag gik vi helt country og tog til rodeo. Det en interessant oplevelse med masser af heste, tyre og farverige kostumer. Jeg var overraskende nok mere skræmt af de hoppende heste end de langhornede tyre. Dermed ikke sagt, at jeg så meget som ville overveje at sætte mig op på nogen af dem. Jeg er endda blevet så country, at jeg har købt et par ”rigtige jeans”, som Morgan kalder dem aka IKKE skinny jeans. Jeg har endnu ikke våget at tage dem på i skole. Jeg synes ærlig talt, at de ser lidt underlige ud.

Noget, der nok også så lidt mærkværdigt ud, var, da Morgan og jeg var på make up kursus samme aften. Fida bor længere nede af vejen. Hun har været tv-reporter og laver nu reklamer. Hun har helt styr på de dersens pudderkvaster. Det krævede en del vejledning, men resultatet var nu ret godt!

Så nåede vi sørme op til i dag, hvor fritiden primært blev brugt på at dele sedler ud på pizza hut til vores fundraiser.

 

Når enden er god...

02.09.13

I går var en laaang dag (endnu én). Torsdag havde vi to kampe. Det har vi ofte, men normalt spiller jeg kun JV, så jeg kan puste ud under Varsity-kampen. Men denne torsdag var det en JV og en Freshman kamp. Freshmen er jo egentlig kun for freshmen, men min træner siger, at min erfaring  med basketball er på 6. klasses niveau (tak for komplimentet, men har jo sådan set ret i, at det er mit første år), så jeg spiller også Freshmen. Faktisk spillede det meste af vores JV-team Freshmen. Vi vandt komfortabelt. Jeg havde lidt ondt af det Greenwood, men det var en af de sjoveste kampe, vi har spillet! Og så vandt vi da også vores JV-kamp. Da vi endelig var færdige var klokken mange, især da vi gik ud og spiste med trænerne bagefter.

Så jeg var godt træt, da jeg stod op næste morgen. Inden skole gik Morgan og jeg til et klubmøde. Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige, at jeg har joinet FCA, som er Fellowship of Christian Athletes. Oh well… Never say never! (Hvor jeg hader Justin Bieber for at ødelægge den vending-.-)

Efter skole gik jeg til danseprøve for musicalen, for at forlade auditoriet halvvejs igennem, da basketballholdet satte snuden mod Greenwood for at afvikle en Varsity-kamp. På det tidspunkt var jeg godt færdig. Jeg ved ikke, hvad det var, der gjorde, at jeg blev så ked af det midt i kampen. Det var nok bare en kulmination af at være lidt for træt og en lidt skarp kommentar fra en af mine holdkammerater. Jeg har ellers lært, at man ikke skal lytte til alt, hvad nogle af de basketballpiger siger. Det er ikke altid lige hensynsfuldt, men det var altså det, der fik bægeret til at flyde over. Jeg havde fået det forkerte ben ud af sengen og havde haft en smule hjemve hele dagen. Jeg havde holdt det i skak ved at koncentrere mig om mine venner, men som jeg sad der på bænken, overvældede det mig. Jeg følte mig absolut tåbelig, da jeg begyndte at græde. Det hjalp ikke, at det tilsyneladende ikke bekymrede nogen, udover Morgan, der spurgte til mig. Det er måske også lidt meget at spørge om, når nu vi var midt i en distriktskamp.

Heldigvis var der nogle andre, der bed mærke i det. På den modsatte side af banen havde vores student section taget opstilling. De havde medbragt en tavle, de skrev upassende kommentarer om ”The Gators” på. En del af mine venner var derovre. Én af dem mimmede ”I love you”, og så gik der ellers ikke længe før ”Gators have svamp breath!” var erstattet af ”Go Aggie!” og ”The Danish Dragon!”. Derefter tog deres kreativitet (og google translate) over, og der blev skrevet upassende ord på dansk. Da mine holdkammerater spurgte mig, hvad det betød, kunne jeg ikke andet end at fnise. Selvom ingen af mine venner forstod lingoet, de fremviste, gik de helt i opløsning, og ingen ville vise skiltet, der sagde ”ludertøve”.  De er de bedste og helt tilpas crazy! Efter det var der ikke noget, der kunne tage smilet af mit ansigt!

Og nå ja, i går var dagen, jeg havde været her præcist et halvt år!

Dagens citat:

"Everything will be okay in the end. If it's not okay, it's not the end."

Perfectly Imperfect

06.02.13

Nogle gange når man sidder på Facebook eller snakker med sine venner, kan man godt få fornemmelsen af, at de andre udvekslingsstudenter har det perfekte liv. Når jeg kigger på billeder af sneboldskampe, videoer af dansehold og statuser om deres dejlige venner, føler jeg mig af og til meget træt, når jeg kommer hjem fra en dårlig dag i skolen. For den slags dage har man jo også, efter den første måned på en lyserød sky er overstået, og man ikke længere er et nyt stykke spændende legetøj.

Jeg ved jo også godt, at det kun er glaseret overflade, man ser på facebook, og den der perfekte familie-, venne- og oplevelsesituation nok ikke findes. Jeg kan I hvert fald godt starte med at sige, at det ikke er tilfældet her. Familien er der ved at være styr på, og selvom jeg er rigtig glad ude på farmen, er der stadig et par ting at få på plads.
Jeg har gode venner, men det er ikke altid guld og grønne skover. Nogle gange savner jeg bare at kunne gå over på den anden side af vejen for at undslippe verden i Sofies hus. Lena og jeg er som søskende - på godt og ondt. Jeg ææælsker pigebarnet, men vi bruger også en del energi på at være uvenner.
Én af de ting, jeg har lært, mens jeg har været her, er, at du lige så godt kan opgive at være venner med alle. I starten tog jeg det meget personligt, hvis folk ikke kunne lide mig. Jeg vil ikke sige, at jeg er ligeglad nu, men jeg har indset, at nogle gange må man sige fra. Dengang kunne jeg ikke forstå, hvis en person ikke brød sig om mig. For hvad havde jeg gjort dem?! Men de skal nok finde deres egen grund, om så det er fordi, jeg er "overfladisk", "underlig" eller har en forkert hudfarve. Jeg vil super gerne være venner med folk, men hvis det betyder, at jeg skal ændre mig selv, synes jeg ikke, at det er en rigtig ven.
Man skal nå at prøve det hele, mens man er her, og hvert et øjeblik, man sidder ned, er spildt.

Misforstå mig ikke; jeg har det godt - det meste af tiden i hvert fald. Nogle gange føler jeg bare, at presset for at have en perfekt udveksling bliver lidt for meget. Ja, næsten ødelægger lidt af glæden ved dagligdagens trivielle glæder. Nu har jeg i hvert fald gjort min del for at forsøge at lette presset en smule.

Super Bowl

04.02.13

Denne mandag tager vi hul på en travl basketball-uge med ikke mindre end fire kampe. I dag er vores første mod Franklin. Lige pt sidder jeg I bussen på vejen derud. Jeg må nu vente med at uploade, til jeg kommer hjem til lidt internetforbindelse. Fra en sportslig begivenhed til en anden.

I går var en stor dag I Amerika. Super Bowl! Efter at have været kirke (jeg er begyndt I søndagsskole) og løbet mig halvt ihjel til træning, blev Lena, Saskia og jeg installeret med fried chicken og chokolademuffins foran skærmen hjemme hos S. Jeg fulgte ikke så tæt med I kampen, men fangede dog at the Ravens vandt. Heldigvis er Super Bowl så meget mere end voldelig sport (der var en del ufine "tacklinger", efter dommeren havde fløjtet). Beyonce og reklamer var min Super Bowl, når ja, så var det jo også en "special edition" med strømafbrydelse på stadion. Du tænker måske "reklamer?!", men det er de dyreste, og dermed forhåbentligt bedste, de sender ved Super Bowl.
S ville forsyne sig med snacks, mens de vidste fodbold og tysse på os, når det var tid til at blive indtaget af Budweiser og pistachienødder. Min favorit var nok den fra Tacobell med "we are young" på spansk.

Men når vi snakker om favoritter, kan jeg dårligt komme uden om Beyonce's show. Jeg sad og hoppede I sofaen, mens jeg drømte om at se så godt ud I alt for høje hæle og lad os sige "minimalistisk" tøj - og så efter et barn. BAM! At hun så havde taget resten af Destiny's Child med... Det var "bootylicious" ;-)

ps JV tabte... Omkring 20 point til hver ikke ligefrem en målfest -.- Varsity vandt heldigvis.

Hjemrejse

02.02.13

27. juni! Dagen, hvor jeg skal tage afsked med mit elskede USA for at tage turen hjem til gode gamle Danmark. Det er pludselig så tæt på. Okay, der er (heldigvis) næsten 5 måneder til, men den første del af året er fløjet af sted. Et år virkede først som en evighed, men nu! Jeg kan se fremtiden i Danmark tage form; Hjemrejsedato, en mor, der snakker sommeferieplaner og så har jeg lige sendt min ansøgning til gymnasiet. Det er helt vildt! Jeg begynder næsten at græde ved tanken. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se jer alle sammen igen. Det bliver bare så svært at forlade Kentucky. Jeg elsker at være her.  Jeg elsker folk her.  Jeg elsker, hvad jeg kan være her. Da jeg tog afsted, vidste jeg, at jeg ville komme tilbage – at jeg ville se mine venner og familie igen. Jeg kan – og vil helt sikkert – komme tilbage hertil en dag, men hvornår? Og når alle er vennerne starter på college, og den amerikanske nomadestil spreder folk for alle vinde.

Jeg frygter lidt, hvordan det bliver at komme hjem, om det bliver en brat opvågning. Det er jo heller ikke fordi, der ikke sker noget, bare fordi jeg ikke er i Danmark. Om alt har rykket sig i opblæst tempo – eller (måske næsten værre) ikke er sket noget videre. Jeg er blevet helt forkælet og vant til nye oplevelser, nye mennesker og nye indtryk hver dag.

Oh well, den tid den sorg, og jeg er også sikker på, at det nok skal blive okay at komme hjem og starte forhåbentligt på Roskilde Gymnasium. Jeg sendte som sagt min ansøgning i torsdags. Så nu krydser jeg fingre for at komme ind på denne naturvidenskabelige retning derinde.

Dagens citat:

"You can't go home again."

-Thomas Wolfe