Når enden er god...

02.09.13

I går var en laaang dag (endnu én). Torsdag havde vi to kampe. Det har vi ofte, men normalt spiller jeg kun JV, så jeg kan puste ud under Varsity-kampen. Men denne torsdag var det en JV og en Freshman kamp. Freshmen er jo egentlig kun for freshmen, men min træner siger, at min erfaring  med basketball er på 6. klasses niveau (tak for komplimentet, men har jo sådan set ret i, at det er mit første år), så jeg spiller også Freshmen. Faktisk spillede det meste af vores JV-team Freshmen. Vi vandt komfortabelt. Jeg havde lidt ondt af det Greenwood, men det var en af de sjoveste kampe, vi har spillet! Og så vandt vi da også vores JV-kamp. Da vi endelig var færdige var klokken mange, især da vi gik ud og spiste med trænerne bagefter.

Så jeg var godt træt, da jeg stod op næste morgen. Inden skole gik Morgan og jeg til et klubmøde. Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige, at jeg har joinet FCA, som er Fellowship of Christian Athletes. Oh well… Never say never! (Hvor jeg hader Justin Bieber for at ødelægge den vending-.-)

Efter skole gik jeg til danseprøve for musicalen, for at forlade auditoriet halvvejs igennem, da basketballholdet satte snuden mod Greenwood for at afvikle en Varsity-kamp. På det tidspunkt var jeg godt færdig. Jeg ved ikke, hvad det var, der gjorde, at jeg blev så ked af det midt i kampen. Det var nok bare en kulmination af at være lidt for træt og en lidt skarp kommentar fra en af mine holdkammerater. Jeg har ellers lært, at man ikke skal lytte til alt, hvad nogle af de basketballpiger siger. Det er ikke altid lige hensynsfuldt, men det var altså det, der fik bægeret til at flyde over. Jeg havde fået det forkerte ben ud af sengen og havde haft en smule hjemve hele dagen. Jeg havde holdt det i skak ved at koncentrere mig om mine venner, men som jeg sad der på bænken, overvældede det mig. Jeg følte mig absolut tåbelig, da jeg begyndte at græde. Det hjalp ikke, at det tilsyneladende ikke bekymrede nogen, udover Morgan, der spurgte til mig. Det er måske også lidt meget at spørge om, når nu vi var midt i en distriktskamp.

Heldigvis var der nogle andre, der bed mærke i det. På den modsatte side af banen havde vores student section taget opstilling. De havde medbragt en tavle, de skrev upassende kommentarer om ”The Gators” på. En del af mine venner var derovre. Én af dem mimmede ”I love you”, og så gik der ellers ikke længe før ”Gators have svamp breath!” var erstattet af ”Go Aggie!” og ”The Danish Dragon!”. Derefter tog deres kreativitet (og google translate) over, og der blev skrevet upassende ord på dansk. Da mine holdkammerater spurgte mig, hvad det betød, kunne jeg ikke andet end at fnise. Selvom ingen af mine venner forstod lingoet, de fremviste, gik de helt i opløsning, og ingen ville vise skiltet, der sagde ”ludertøve”.  De er de bedste og helt tilpas crazy! Efter det var der ikke noget, der kunne tage smilet af mit ansigt!

Og nå ja, i går var dagen, jeg havde været her præcist et halvt år!

Dagens citat:

"Everything will be okay in the end. If it's not okay, it's not the end."