Nogle gange når man sidder på Facebook eller snakker med sine venner, kan man godt få fornemmelsen af, at de andre udvekslingsstudenter har det perfekte liv. Når jeg kigger på billeder af sneboldskampe, videoer af dansehold og statuser om deres dejlige venner, føler jeg mig af og til meget træt, når jeg kommer hjem fra en dårlig dag i skolen. For den slags dage har man jo også, efter den første måned på en lyserød sky er overstået, og man ikke længere er et nyt stykke spændende legetøj.
Jeg ved jo også godt, at det kun er glaseret overflade, man ser på facebook, og den der perfekte familie-, venne- og oplevelsesituation nok ikke findes. Jeg kan I hvert fald godt starte med at sige, at det ikke er tilfældet her. Familien er der ved at være styr på, og selvom jeg er rigtig glad ude på farmen, er der stadig et par ting at få på plads.
Jeg har gode venner, men det er ikke altid guld og grønne skover. Nogle gange savner jeg bare at kunne gå over på den anden side af vejen for at undslippe verden i Sofies hus. Lena og jeg er som søskende - på godt og ondt. Jeg ææælsker pigebarnet, men vi bruger også en del energi på at være uvenner.
Én af de ting, jeg har lært, mens jeg har været her, er, at du lige så godt kan opgive at være venner med alle. I starten tog jeg det meget personligt, hvis folk ikke kunne lide mig. Jeg vil ikke sige, at jeg er ligeglad nu, men jeg har indset, at nogle gange må man sige fra. Dengang kunne jeg ikke forstå, hvis en person ikke brød sig om mig. For hvad havde jeg gjort dem?! Men de skal nok finde deres egen grund, om så det er fordi, jeg er "overfladisk", "underlig" eller har en forkert hudfarve. Jeg vil super gerne være venner med folk, men hvis det betyder, at jeg skal ændre mig selv, synes jeg ikke, at det er en rigtig ven.
Man skal nå at prøve det hele, mens man er her, og hvert et øjeblik, man sidder ned, er spildt.
Misforstå mig ikke; jeg har det godt - det meste af tiden i hvert fald. Nogle gange føler jeg bare, at presset for at have en perfekt udveksling bliver lidt for meget. Ja, næsten ødelægger lidt af glæden ved dagligdagens trivielle glæder. Nu har jeg i hvert fald gjort min del for at forsøge at lette presset en smule.
Hvor er det gode refleksioner, du har dér, Agathe! Og sikkert et meget naturligt stadie at skulle igennem på sådan en tur, men helt sikkert ikke alle, der ville stoppe og give det eftertanke.
SvarSletOg alle de erfaringer du gør dig derovre, gør dig bare endnu stærkere og klogere, det må du huske på på de dårlige dage.
Vi glæder os så meget til at få dig hjem :)