Jeg må nok indse, at min amerikanske oplevelse er ved at komme til en ende. Jeg havde mit goodbye party i dag. Det var super hyggeligt at se mine venner. De er de bedste! Jeg kommer til at savne dem frygteligt! De har været der igennem mit år - ups and downs. De er har tørret tårerne af mit ansigt, diskuteret, hjulpet og grinet med mig - og af mig. Venner former ens oplevelse, langt mere end stat og by. "Friends are the Family we choose for ourselves", i et fremmed land langt væk fra mor og far, har jeg mere end nogensinde haft brug for at omgive mig med nogle gode venner, og jeg kan stolt proklamere, at jagten var succesfuld. Det var nok ikke før, at jeg kom hjem igen, - den sidste smarte kommentar var blevet uddelt, og volleyballen lå igen stille på sengen - at følesen virkelig satte ind. Forståelsen for, at det her nok var sidste gang, jeg så de fleste af de her mennesker i rigtig lang tid - hvis aldrig? Det er ikke fordi, at jeg ikke glæder mig til at se mine venner og familie derhjemme, men lige nu har jeg ikke så forfærdeligt meget lyst til at tage hjem. "Leave your best friends to go home to your best friends"-konceptet slår knuder på dit hjerte.
L og jeg gik op og kiggede på fuldmånen. Man føler sig meget lille, når man ligger under stjernerne. Ligegyldig hvor man er, kan man altid kigge op på og se de samme stjerner. Det er lidt fortrøstende. Du kan rejse verden rundt, men der vil altid være en forbindelse til resten af jordens befolkning. Er der noget, jeg har lært i år, er det, at verden ikke er så stor. I'll be back!.... One day
Dagens citat:
"Adventure may hurt you, but monotony will kill you."
Når man har været et dejligt sted efterlader man et halvt hjerte der.Sådan har jeg det med mine gode år i Grønland. Men jeg tror at hjertet bliver større og rummer mere når man vover sig ud i verden
SvarSletDen trak lidt tårer den blog, søde niece, og bragte mig tilbage til engang, hvor jeg havde det på samme måde.
SvarSlet