Once a upon a matress

31.08.12

”Hvorfor går vi rundt og tror, det er så vigtigt at lave den million?”  Rasmus Seebach og jeg ved, hvordan man får en fest op og køre. Når jeg danser rundt hjemme i køkkenet og skråler med på ”Millionær”, lægger jeg ikke bånd på mig selv. Det var straks noget andet, da jeg i dag skulle opføre den på skolens scene. Jeg var til audition på vores musical. Jeg savnede lidt opbakning fra den danske smørtenor, da jeg på skælvende knæ indtog auditoriet i eftermiddags.

Det skulle nu vise sig, at sangdelen ikke var det værste. Det gik ganske udmærket. Monologdelen tja… Jeg har været her tre uger, og jeg føler, at mit engelsk allerede er blevet bedre og langt mere naturligt. Min amerikanisering er dog stadig i en af de indledende faser. Da jeg hakkede mig gennem sætning på sætning, følte jeg mig en smule tåbelig og meget Villy Søvndalsk.

Dansedelen var bedre. Det hjalp, at vi dansede sammen, så jeg kunne grine med nogle af volleyballpigerne, når vi faldt over vores egne ben. Jeg vil ikke garantere for, hvordan det så ud, men det var sjovt.

Nu er der ikke andet tilbage at gøre end at krydse fingre for, at de ser mit lysende talent og giver mig en rolle i musicalen.  Nu må jeg hellere se at få pakket, for i morgen tidlig sætter vi kursen mod Atlanta.

LADY DRAGONS!

30.08.12

Hvor er jeg dog træt! Jeg har tilbragt knapt 4 timer i skolens hal, hvor jeg har hujet og klappet mig igennem tre volleyballkampe.  Det er måske på tide, at jeg præsenterer jer for de tre hold med stigende niveau: Freshmen, junior varsity og varsity. Med den stigende sværhedsgrad kommer også længere kampe.

Jeg troede ikke, at jeg skulle sige, at jeg havde fundet en sport, der kunne optage mig lige så meget som håndbold. Tiden er kommet til en revurdering. Den sidste kamp, var så intens. Med fremagende spil vandt varsityholdet de to første sæt i suveræn stil. De spillede så flot. Jeg havde helt lyst til at løbe ind på banen og være med.

Måske blev vi lidt for tilbagelænede. Måske var det Warren East, der besluttede sig for, at det var mere, end hvad deres ære kunne bære. Ligegyldig hvad var det tredje sæt mere lige og langt mindre kønt. Vi kom hurtigt bagud, men med ægte fighterånd kom holdet tilbage og nåede 24-24. Desværre trak Warren East det længste strå og vandt sættet 24-26. Normalt vinder man ved 25, men man er nødt til at vinde med to pinde.

Dermed var vi tvunget ud i et fjerde sæt. Her viste vores hold sine kvaliteter og fightede sejren i hus. Jeg kunne ikke gå, før kampen var ovre. Det er så derfor, at jeg nu gaber minekæber af led, mens jeg forsøger at færdiggøre mine fysiklektier og halvt følge med i Mitt Romneys tale.

Home of the dragons

29.08.12

I dag vil jeg gerne invitere dig med på en tur til min skole. Jeg forstår godt, hvis du læser det her i den fritid, og umiddelbart ikke har lyst til at tage i skole og blive mindet om lektier og andre kedelige ting, når du endelig har fri. Jeg forstår det udmærket, for det er sådan jeg selv har det ;-)

Jeg synes alligevel, at du skal komme med, for udover lektier er skolen så meget mere: Sport, venner og sjov i frokostpausen.  Jeg ville gerne gennemgå skolen fra ende til anden, men det rækker mine evner ikke til. Jeg kan (endelig) finde fra min ene klasse til den næste, men mit overblik over skolen er minimalt. Så i stedet vil vi følge min daglige rutine.

Inden man overhovedet tager i skole, skal man overveje, hvad man skal have på. Man vil selvfølgelig gerne se godt ud (Hvem vil ikke det?), men man er også nødt til at tage højde for nogle andre faktorer. Den første er dresscoden på skolen, der betyder at jeg har efterladt spaghettistropperne derhjemme og ikke kan gå i shorts, der ikke når et godt stykke ned på låret og i øvrigt ikke har huller, der viser hud. Kort sagt ingen ”skanky” dansker-shorts.

En anden ting, der indgår i overvejelsen, er temperaturen.  Jeg er normalt rimeligt stædig og skal nok sørge for at få luftet sommerkjolen på trods af det danske vejr, så der burde vel ikke være nogen diskussion om, at man skulle trække i et par (lange) shorts, klimaet taget i betragtning? Sagen er, at skolen er en boble af kold luft, man går rundt i hele dagen. Den eneste gang i løbet af dagen, hvor vi er noget, der ligner udenfor, er til og fra annekset, hvor du med hastige skridt tilbagelægger 40 m. af en overdækket sti. Indenfor er det rigtig sweater-koldt på grund af den konstante air condition.

Når jeg så endelig har fundet dagens outfit, og S har sat mig af ved skolen (jeg er for doven til at stå op i tide til skolebussen), er første periode fysik. En af de store forskelle til den danske folkeskole er, at du rykker klasse, ikke læreren, og i første time må vi mase os op ad trappen til 1. sal. Jeg må indrømme, at jeg lidt er faldet for fysik. Der er så meget matematik, og i min verden er det et stort PLUS. At vi beregner acceleration for rumskibe og tyngdekraftens påvirkning af en kat, man kaster 20 m. op i luften, gør det kun bedre.

Fra en relativt matematisk klasse tager jeg turen videre til en regulær matematik klasse. Det er så her, jeg lige når at snuse til den friske luft på vej til annekset. Pre-calculus er nok den klasse, der har udfordret mig mest indtil videre, men triumfen er tilsvarende stor, når man opnår forståelse.

De to fag må være favoritterne. Resten af dagen byder på U.S. history, yearbook, choir og english. Vi har 6 min. til at komme fra den ene klasse til den næste, og så skal der selvfølgelig også klemmes en frokostpause ind. Når 1000 elever skal have frokost bliver cafeteriaet lidt trængt, så derfor spiser vi i fire hold. Min frokost i dag var nachos.

Når klokken så ringer for sidste gang kl. 15.02, har jeg træning de fleste dage. Alle ugedage, hvor der ikke er kampe for at være lidt mere præcis. Hvis jeg ikke er til træning, kan du formentlig finde mig på tilskuerpladserne i en nærliggende hal.

Som enhver anden skole har Warren Central selvfølgelig også skolefotos. Jeg er sjældent begejstret for mine billeder, så det kom som lidt af en overraskelse, da jeg konkluderede, at det faktisk var en køn pige, der kiggede op på mig, da jeg modtog mit brev. At det tog mig et øjeblik at indse, at det var mig selv, er så en anden side af sagen...

Gæt en alder

28.08.12

Vi havde endnu en volley kamp i dag, eller for at være mere præcis havde hvert af de tre hold én kamp. Jeg gider ikke rigtig komme ind på resultaterne . Vi vandt ikke et eneste sæt. Sæt? Er det dét, det hedder? Jeg ved det ikke engang. Jeg kan stadig ikke spille. Jeg håber virkelig, at mine papirer snart kommer, for sæsonen slutter i september. Ser man bort fra resultatet, havde jeg en god aften.

For tiden kører Republican National Convention, og dermed er politiske kommentatorer og republikanske taler blevet en konstant baggrundsstøj, der ofte vender tilbage til farfars job og mors studier om natten. Ann Romney blev sendt på skærmen her til aften for at gøre sin husbond og præsidentkandidat Mitt Romney mere menneskelig og nemmere at relatere til. Jeg ved ikke helt, hvad hun sagde. Noget med familie. Jeg havde travlt med at diskutere med S, hvorvidt damen lignede én, der var 46 år. Det mente jeg nu nok hun gjorde. Det viste sig, at jeg havde fået forkert fat i tallet, og at dåbsattesten bevidnede, at hun var 64. Jeg er stadig i chok...

Vurdér selv...

Fundraising

27.08.12

Så er der taget hul på en ny uge, og kalenderen viser, at det igen er blevet mandag, og vi kan kører ugens rutiner på ny. ”Jeg hader mandage!”, som Garfield ville have sagt. Det gør jeg nu ikke. En ny uge er en ny mulighed for at være sit bedste jeg. Var jeg så det i dag? Tjaa… Jeg kan da se, at det går noget bedre til volleytræning i dag end for en uge siden. Jeg ved ikke, hvor meget det siger i sig selv ;-)

Jeg har brugt det meste af tiden i dag sammen med pigerne fa volleyball: Først træning og så fundraising på Dairy Queen.  Vi var på Dairy Queen to timer. Den første del stod vi og viftede med skilte og råbte efter biler, løbere og hvem, der ellers kom forbi: ”Come eat with the dragons!” Den anden del spiste jeg og de fleste andre, og så kom der også nogle penge i kassen den vej rundt.

En af dagens andre begivenheder var at Red Cross kom forbi skolen. De ældre elever kunne give blod. Det var en smule dramatisk, og der gik ikke længe før, at det summede med historier, og der var folk, der var nødt til at ligge ned. Det er et godt koncept, at Red Cross kommer til skolen. Det gør det lidt nemmere for folk at gøre en god gerning. Jeg kan ikke andet end at beundre folk, der giver blod og i øvrigt forsøge at fokusere på alt andet end det store plaster på deres pulsåre, mens de fortæller mig, at det ikke gør ondt.

Nu tror jeg også snart, at jeg er nødt til at ligge med, men det er nu fordi, eg er tappet for energi og ikke blod…

Så gør vi såd'n, når til kirke vi går

26.08.12

Jeg har brugt dagen i dag på at gå i kirke. Det lyder umiddelbart ikke som et dagsprojekt, men det var det ikke desto mindre. Jeg var i en metodistkirke med den kinesiske udvekslingsstudent og hans familie (dem jeg også var til baseball med). Jeg blev hentet lidt over ni, så vi kunne tage til morgenmadsritual i kirken, hvor folk i søndagsskolen blev oprykket til nye klasser. Bagefter var vi til selve messen. Præsten var virkelig god til at involvere folk og gjorde brug af lidt mere moderne hjælpemidler end dem, jeg er vant til fra danske kirker. Vi burde også have en powerpoint kørende under gudstjenesten...

Så var det tid til søndagsfrokost. Vi var på en hyggelig lille restaurant.

Der lige en lille pause, hvor vi kunne nå et spil pool eller fem, før vi igen satte kursen mod kirken, denne gang for at spille beachvolley. Det kan være virkeligt varmt udenfor kl. 15, og sandet var brændende varmt. En del af de andre valgte at grave sig ned til noget af det køligere sand længere nede. Det havde dog den ulempe, at man ikke kunne flytte sig. Jeg valgte at gøre det i sokker. De var meget lidt pæne bagefter… Tynget ned af vægten af en mindre sandkasse...

Sidste aktivitet var youth group, og så returnerede jeg hjem lidt over 7, og så var den dag gået.

Den kinesiske dreng var rimelig skrap til pool, og man kunne ikke andet end blive lidt skræmt af hans poolhandske. Jeg vidste ikke engang, at sådan nogle fandtes.

Fried fair

25.08.12

Dagens menu stod på friturestegt fair. Omtalte fair var i Louisville, og jeg kan lige så godt med det samme indrømme, at dagens blog kommer til at omhandle en del mad. Jeg er et madorienteret menneske (Whatever the question the answer is chocolate), men vi er også ude i en særlig spændende kategori af kogekunsten. Den kan opsummeres med et ord: friture.

 

Lige da vi ankommer til markedet, går vi målrettet hen til madafdelingen, og starter ud med en traditionel corn dog. Man er nødt til at starte tidligt, hvis man skal nå at konsumere så meget friteret mad.

 

Vi bevæger os hurtigt videre til det mere søde hjørne. Som det fremgår af skiltet, var der flere muligheder, men jeg holdt mig til deep fried oreos. Hvis man tager sådan en kage, dypper den i glohed olie og så topper med flormelis, får man nået, der ligner et optimalt kalorieindtag i en bid. Overraskende nok, det kom i hvert fald lidt bag på mig, nøjedes jeg nu ikke med en bid. De smagte faktisk ret godt, selvom jeg nu alligevel tror, at jeg foretrækker almindelige oreos.

 

Jeg sprang de deep fried pickles over og endte dagen med fisk og løgringe, friturestegt naturligvis. Jeg tror snart, at jeg begynder at svede olie.

 

Det var nu ikke fordi, at der ikke var andet end friturestegt mad. Der var også baconis og donutburger, som også kunne fås i en kyllingevariant på hindbærdonut.

Vi mødte også en rimelig kendt kok. Da jeg fandt ud af, at jeg skulle til KY, var den mest anvendte respons fra folk (og undertegnede i øvrigt): ”Kentucky Fried Chicken!”. Jeg er endnu ikke nået forbi en af kædens mange restauranter, men nu har jeg så "mødt" manden bag.

Nu kommer vi så til den mere billedtunge afdeling: kager, som nok mere er for øjnene end smagsløgene.

Ja, det er en kage.

Hvis jeg nu skulle få brug for en bryllupskage, ville jeg gerne have den hér i baghånden.

En mere klassisk smuk (og kedelig) kage.

Må klart være én af farvoritterne!

 

Når man ser på min lille madrundtur, for det kan vel næppe beskrives som andet, får man næsten fornemmelsen af, at der ikke var andet end kage og friturestegt mad, men det er faktisk kun næsten sandt...

 

Over 110 kg, jeg siger det bare!

 



Jeg burde måske lige pointere, at der altså også var andet end mad. Et "uspiseligt" højdepunkt var "ugly lamp contest". Lamperne var, for at blive i madterminologien, usmagelige, men på den fede måde!

 

Der var også et flylandskab lavet af balloner. Så kan man da snakke om luft under vingerne!

 

Og når man befinder sig i Kentucky, slipper man aldrig for lidt UK-merchandise. Der er altid nogen med trøjerne, som man naturligvis også kunne købe i dag i op til flere boder, derudover havde det også sneget sig ind i kunstkonkurrencen.

Jeg er imponeret, hvis du er nået hertil. Det blev lidt langt i dag. Jeg lover at fatte mig kortere, og lidt mindre billedtungt, i morgen. Godnat!

 

 

 

Shopping

24.08.12

Jeg har ikke brugt så meget tid på at shoppe i butikker, siden jeg kom (okay, der var lige dén dér prom-butik, men udover den…). Det lavede vi så om på i dag, eller egentlig brugte jeg ikke så lang tid, bare mange penge. Jeg havde også brug for en masse ting: Bukser, en taske, volleyballudstyr og især den røde polkaprikkede nederdel. Jeg har en teori om, at jeg er et bedre menneske, når jeg går i kjoler, gerne i alle regnbuens farver.

Vi var også forbi et sted, der udbød threading. Så tænker du måske: ”Hmm, hvad er det så lige?” Det var i hvert fald det, jeg selv ville have tænkt for et par timer siden. Det er en gammel mellemøstlig metode til at fjerne hår med en bomuldstråd som eneste hjælpemiddel. Vi fik rettet øjenbrynene. Det var enormt effektivt, men som S sagde, da vi efter endt behandling returnerede til resten af ”the mall”: ”Jeg er glad for, at jeg har mine solbriller!” Så heldig var jeg dog ikke, så jeg måtte holde hovedet så højt, at folk ikke kunne se, hvordan den, nu hårløse, hud glødede rødt.

Jeg har i dagens anledning lavet et lille før- og efter-billede i bedste damebladsstil. Så tænker du måske, at du skal se, hvor meget pænere øjenbryn, man kan få for $10, men næ nej, jeg vil ikke tvinge nogen til at kigge på mine bryn.. Det er et billede af mit skab, hvor man kan se, hvor indbringende en dag, det har været for mig (og de butikker, jeg kom forbi).

Før:

 

Efter:

Som man kan se hjalp det lidt på beholdningen, og en del på farvesammensætningen.

Og så får du da også lige ét bryn, kun fordi det er fredag og mine nyindkøbte nederdele har gjort mig til et bedre menneske. Når du er kommet helt her til i teksten, er det ikke rigtig tvang.

 

 

Jeg kommer til at tænke på et slogan, der er på en af de mange UK-trøjer, folk går rundt med.

 

Og det er så derfor, man har lyst til at gå igennem en smule smerte for at få rettet sine bryn.

 

Lad det være de sidste ord herfra, og så må i ha' en god weekend!

 

2 weeks

23.08.12

Så har jeg været her i to uger. Egentlig i to uger og en dag, men det siger vi ikke til nogen. Ligegyldig hvad har jeg en fornemmelse af at have været så godt som altid. Dén dér meget tidlige morgen i Kastrup er meget langt væk.

I dag havde volleyholdene nogle kampe. Jeg må stadig ikke spille, og jeg ved ikke, hvor meget jeg ville være værd anyway, så jeg blev hjemme. Jeg føler i øvrigt, at jeg har et relativt stramt program. Alle weekender frem til oktober er allerede besat lige på nær Labour day, hvor vi endnu ikke helt har fundet ud af, hvad vi skal.

Mit lille break i dag har givet mig mulighed for at surfe en smule, og så faldt jeg tilfældigvis over et vist håndboldprojekt kaldet KIF København (Vi kunne da også bare lave en klub DK…). Jeg føler mig en smule bagud…

Mission Accomplished

22.08.12

Der var fremskridt at spore i dag til volleyballtræning. Jeg fik bolden over nettet. Problemet er jo i virkeligheden ikke så meget at få den over, men at få den over på den rigtige måde. De andre piger er meget villige til at hjælpe mig, så det skal nok blive godt.

Vi har været ude og købe ind i dag. Det kan umiddelbart lyde kedeligt, men jeg vil nærmere betegne det som en skattejagt. I vores søgen efter rosiner (der vel og mærke ikke var overtrukket med chokolade, for de var nemme nok at finde), vandrede vi forbi hylderække på hylderække med suppe på dåse og donuts.

Efter at have fundet rosinerne var der kun én udfordring tilbage: at få slæbt det hele hjem. Det viste sig dog at være nemmere end forventet, for en ekspedient kom mig i forkøbet, da jeg ville pakke vores ting i poser.

Jeg kan hermed melde at mission supermarked er udført. Blandt morgendagens missioner er endnu en mat.quiz…

Nå ja, så var der også mission cherry pie...

Baseball

21.08.12

Så oprandt dagen for første volleytræning endelig. Det var først, da jeg var der, det gik op for mig, hvor meget jeg savnede holdsport. Du behøver ikke at være videre god, så længe du kan lide dine medspillere, er det sjovt.

Apropos holdsport var vi til baseballkamp i dag sammen med en kinesisk udvekslingsstudent og hans værtsfamilie. Jeg må virkelig revaluere min vurdering af fodbold som et langt spil, efter at dette spil ramte knap 3 timer ligesom footballkampen. Det kan vel næsten sammenlignes med 100 m. distancen i forhold til de amerikanske maratonspil.

Det er meget sjovt at snakke med nogle andre udvekslingsstudenter. I går startede der en brasiliansk pige på min skole, og jeg har en del timer med hende.

Homerun?

Volleyball

20.08.12

Dagen i dag bød på volleyball. To af volleyballholdene spillede i dag i Allen County, og jeg tog med som tilskuer. Jeg må ikke spille endnu, for bureaukratiet er endnu ikke færdig med mine papirer, så i øjeblikket er jeg ”team manager”. I morgen skal jeg til min første træning. I dag forsøgte jeg mig ganske kort med et par pasninger. Det kunne have været værre, men jeg skal nok træne lidt, før jeg er klar til olympiaden i 2016. Indtil videre er mit talent at være høj. Jeg glæder mig til at starte. Det var nu også ganske hyggeligt til kampene i dag. Jeg snakkede med mine kommende holdkammerater, søde mennesker, og forsøgte at forstå reglerne. Vi vandt oven i købet.

Dagens program bød også på fotografering. Jeg skal ikke udstede nogen endelig dom. Man skal som bekendt ikke tage sorgerne på forskud ;-)

Baby Shower

19.08.12




Hvis dagen i går var blå, var dagen i dag lyserød. Vi var nemlig til Baby Shower for en lille pige. Der var god mad (og kage!), gaver, sjove lege og søde mennesker (Kvinder naturligvis). Kort sagt opskriften på noget så dansk som hygge med et amerikansk tvist.

Den anerkendte leg, der går ud på at gætte omkredsen af den gravides mave. Jeg kan lige i forbifarten nævne, at undertegnede vandt den leg med ca. 3 cm+

I morgen er der skolefotografering, så jeg må hellere finde mig noget pænt at tage på. Det burde ikke være så svært at vælge, for udvalget er indskrænket til de fire trøjer, jeg medbragte, der falder inden for skolens retningslinjer.

For lige at trække den (lyse)røde snor hele vejen op til præsens, slutter vi dagen med hindbærlemonade.