”Hvorfor går vi rundt
og tror, det er så vigtigt at lave den million?” Rasmus Seebach og jeg ved, hvordan man får en
fest op og køre. Når jeg danser rundt hjemme i køkkenet og skråler med på ”Millionær”,
lægger jeg ikke bånd på mig selv. Det var straks noget andet, da jeg i dag
skulle opføre den på skolens scene. Jeg var til audition på vores musical. Jeg
savnede lidt opbakning fra den danske smørtenor, da jeg på skælvende knæ indtog
auditoriet i eftermiddags.
Det skulle nu vise sig, at sangdelen ikke var det værste.
Det gik ganske udmærket. Monologdelen tja… Jeg har været her tre uger, og jeg
føler, at mit engelsk allerede er blevet bedre og langt mere naturligt. Min
amerikanisering er dog stadig i en af de indledende faser. Da jeg hakkede mig
gennem sætning på sætning, følte jeg mig en smule tåbelig og meget Villy Søvndalsk.
Dansedelen var bedre. Det hjalp, at vi dansede sammen, så
jeg kunne grine med nogle af volleyballpigerne, når vi faldt over vores egne
ben. Jeg vil ikke garantere for, hvordan det så ud, men det var sjovt.
Nu er der ikke andet tilbage at gøre end at krydse fingre
for, at de ser mit lysende talent og giver mig en rolle i musicalen. Nu må jeg hellere se at få pakket, for i
morgen tidlig sætter vi kursen mod Atlanta.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar