”One. Two.
Three. Pull!” En lille klirren. Jeg åbner øjnene, og dér på bordet er
der stadig 3 tallerkner, hele og fine. Som jeg står der og knuger dugens stof,
kommer jeg uvilkårligt til at smile. Jeg kunne være tryllekunstner! Det var
ellers på skælvende knæ, jeg tog turen op til bordet for demonstrationen. Jeg
så for mig, hvordan tallerkner fløj gennem luften i det øjeblik, jeg forsøgte
at fjerne dugen. Heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme.
Hvilken underholdende måde at demonstrere Newtons første lov
på! Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg har et svagt punkt for fysik.
Fra en form for fysik til en anden: Sport, volleyball
faktisk. Jeg var til træning for første gang i en uge. Det føltes som en krig
siden sidst. I morgen har vi kampe, så der kommer jeg ikke til at spille.
Fredag er det ikke engang sikkert, at jeg har træning. Sagen er, at jeg har
fået en rolle i skolemusicalen (JAHH!!!), og der er et møde på fredag, der
kolliderer med volleyball. Det er, for at bruge et godt dansk udtryk, rimelig træls.
Jeg vil bare gerne spille, blive bedre og have det sjovt.
Tillykke med rollen!
SvarSletTak :-)
Slet