lørdag den 29. september 2012

Dansk hygge i KY

29.09.12

Jeg har haft lidt travlt de sidste dage. Både torsdag og fredag havde vi volleyballkampe.  Torsdag spillede vi mod Greenwood. Det gik ikke særlig godt. Vi tabte. Alle tre hold tabte, selvom freshmenholdet burde have vundet. Kampen mod Allen County i går gik bedre. Vi vandt, og jeg spillede også selv bedre: Havde et parader og ”hits”. Lena, den tyske udvekslingsstudent i mit område, kom og så kampen fredag, da vi spillede mod hendes skole. Hun vil forsøge sig med basketball i den kommende sæson ligesom mig. Det kunne være sjovt at spille mod hende.

Hun var også til den internationale festival i dag. Vi brugte hele aftenen i går på at gøre displayet til vores danske bod klart. Jeg gik i seng omkring kl. 1. Vi skulle være i parken, hvor det hele løb a stablen, kl. 8. Ikke ligefrem et drømmetidspunkt, når nu man lige var gået på ”fall break”.  Festivalen havde boder fra masser af forskellige lande, underholdning og eksotisk mad. Personligt var jeg ret vild med den mandelige mavedanser, der satte dellerne i frigear med en sabel balancerende på hovedet.

Jeg hyggede mig i det hele taget rigtig godt. Det eneste, der kunne have været mere optimalt, var den nærliggende scene. Det var i teorien meget fedt at have lidt underholdning  i nærheden, når nu vi var der omkring tolv timer. Det var også fint indtil, de satte en skrigeballon på scenen, der havde en forkærlighed for at holde tonerne meget længe. Godt at vikingehjelme er forede!

Der var overraskende mange, der havde en svoger/kusine/tipoldemor, der bor/boede I Danmark. Jeg mødte endda én, der havde en kæreste, der boede i Roskilde Domkirkes skygge. Hvis ikke, at de havde en relation til landet, kunne vi jo altid snakke om, hvorvidt det er sandt, at vi er det lykkeligste folkefærd, den royale familie, kystlinje og bacon. Alle elsker bacon.  “Shortage of bacon? We gonna move to Denmark, the pig country!”

Den kinesiske udvekslingsstudent Oscar, er den mest danske kineser jeg kender (Jeg sender lige Olivia en kærlig tanke: Hun er den mest kinesiske dansker, jeg med fornøjelse kan kalde min ven.) Der blev efterfølgende taget endnu flere danske klistermærker på og toppet med en vikingehjelm. Han skulle nok kunne bestå en dansker-test!

Vi havde også selv tid til at tage en tur rundt til de andre boder. Lena og jeg benyttede lejligheden til at…

…pose med den nyeste kollektion fra Gucci.

…pynte vores ansigter med en regnbue og en edderkop.

…efterprøve den nyeste form for halsvarmere. Lena skulle nu ikke nyde noget…

 
 
Og så blev Lena og jeg også interviewet. Jeg var så glad for, at jeg havde nået, at få malet en sort og pink edderkop å min kind, før jeg skulle i tv.
 
Dagens citat
 

”I’m not allowed to say, that anyone has a weird accent, ’cause I have a weird accent, but that guy did have a weird accent.”

2 kommentarer:

  1. Hvorfor er der ikke noget billede af hjelmene?! Havde jeg glædet mig til! Og kan se, at du stadig kan have shorts på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det var jo det, der skulle trække folk til... Så kan jeg jo ikke bare lægge et billede op ;-) Her er det dejlig varmt og fint til shorts :-)

      Slet