Hvem har tisset på din sukkermad?

26.09.12

Vi spillede mod Apollo i går aftes. Vi tabte… eller det tror jeg i hvert fald. Vi havde en af mine holdkammerater med hjem i bilen i går. Vi kunne blive enige om, at varsity tabte, men JV... Vi nåede frem til, at hvert hold havde taget et sæt. Men det afgørende sæt? Det kunne vi ikke helt blive enige om. Jeg tror ikke, at S var imponeret over vores hukommelse. ”Det handler ikke kun om at vinde, var?” grinede hun.

Det har hun jo ret i. Jeg frygter dog lidt for, hvordan min lagringsenhed vil fungere, når jeg bliver 60, eller bare et år ældre for den sags skyld (Hvilket jeg jo faktisk bliver om præcis 14 dage! Jeg undskylder, at jeg nævner det hele tiden, men lidt barnlig glæde kan vel komme op i os alle, når det handler om kage, gaver og balloner!)

AF HVAD FOR NOGET?!!

I dag fik vi taget holdbilleder. Jeg var meget skuffet. Volleyballtræning er et af dagens klare højdepunkter. Det kan du måske fornemme på, hvor ofte jeg nævner det… Det skulle jo helst også være sjovt, når det er, hvad jeg laver efter skole hver dag. Ligegyldig hvad var der ingen træning i dag, fordi alle skolens hold i de forskellige efterårssportsgrene skulle have taget billeder. Jeg tror, at en del af mine korveninder kan skrive under på, at jeg havde set frem til den træning. Kommentaren: ”Everything just gets a little better with practice, ha?” fik jeg med på vejen. Jeg tror, de fornemmede det på måden, jeg hoppede rundt på.

Jeg måtte så nøjes med synkron smukkesering: Glattejern, håropsætning og ustandselige øjekast til spejlet. Ikke ligefrem det man drømmer om, når man har opsparet masser af energi til at sætte parader og smashe en bold. I stedet brugte jeg min energi på at spise kage…

”Den bedste træning er, at rejse sig fra bordet, før du tager en portion mere”