I dag vil jeg gerne invitere dig med på en tur til min skole.
Jeg forstår godt, hvis du læser det her i den fritid, og umiddelbart ikke har
lyst til at tage i skole og blive mindet om lektier og andre kedelige ting, når
du endelig har fri. Jeg forstår det udmærket, for det er sådan jeg selv har det
;-)
Jeg synes alligevel, at du skal komme med, for udover
lektier er skolen så meget mere: Sport, venner og sjov i frokostpausen. Jeg ville gerne gennemgå skolen fra ende til
anden, men det rækker mine evner ikke til. Jeg kan (endelig) finde fra min ene
klasse til den næste, men mit overblik over skolen er minimalt. Så i stedet vil
vi følge min daglige rutine.
Inden man overhovedet tager i skole, skal man overveje, hvad
man skal have på. Man vil selvfølgelig gerne se godt ud (Hvem vil ikke det?),
men man er også nødt til at tage højde for nogle andre faktorer. Den første er
dresscoden på skolen, der betyder at jeg har efterladt spaghettistropperne
derhjemme og ikke kan gå i shorts, der ikke når et godt stykke ned på låret og
i øvrigt ikke har huller, der viser hud. Kort sagt ingen ”skanky”
dansker-shorts.
En anden ting, der indgår i overvejelsen, er temperaturen. Jeg er normalt rimeligt stædig og skal nok
sørge for at få luftet sommerkjolen på trods af det danske vejr, så der burde
vel ikke være nogen diskussion om, at man skulle trække i et par (lange) shorts,
klimaet taget i betragtning? Sagen er, at skolen er en boble af kold luft, man
går rundt i hele dagen. Den eneste gang i løbet af dagen, hvor vi er noget, der
ligner udenfor, er til og fra annekset, hvor du med hastige skridt
tilbagelægger 40 m. af en overdækket sti. Indenfor er det rigtig sweater-koldt
på grund af den konstante air condition.

Fra en relativt matematisk klasse tager jeg turen videre til
en regulær matematik klasse. Det er så her, jeg lige når at snuse til den friske
luft på vej til annekset. Pre-calculus er nok den klasse, der har udfordret mig
mest indtil videre, men triumfen er tilsvarende stor, når man opnår forståelse.
De to fag må være favoritterne. Resten af dagen byder på
U.S. history, yearbook, choir og english. Vi har 6 min. til at komme fra den
ene klasse til den næste, og så skal der selvfølgelig også klemmes en
frokostpause ind. Når 1000 elever skal have frokost bliver cafeteriaet lidt
trængt, så derfor spiser vi i fire hold. Min frokost i dag var nachos.
Når klokken så ringer for sidste gang kl. 15.02, har jeg
træning de fleste dage. Alle ugedage, hvor der ikke er kampe for at være lidt
mere præcis. Hvis jeg ikke er til træning, kan du formentlig finde mig på tilskuerpladserne
i en nærliggende hal.
Som enhver anden skole har Warren Central selvfølgelig også
skolefotos. Jeg er sjældent begejstret for mine billeder, så det kom som lidt
af en overraskelse, da jeg konkluderede, at det faktisk var en køn pige, der kiggede
op på mig, da jeg modtog mit brev. At det tog mig et øjeblik at indse, at det var mig
selv, er så en anden side af sagen...
smukke pige :)
SvarSletog sødt at du allerede har glemt det danske sprog lidt ;) (vi kalder det time/fag - ikke periode)
Tak...
SletDu må ikke allerede nu begynde at mobbe mig... Jeg har en fornemmelse af, at det kun bliver værre ;-)