27. juni! Dagen, hvor jeg skal tage afsked med mit elskede
USA for at tage turen hjem til gode gamle Danmark. Det er pludselig så tæt på.
Okay, der er (heldigvis) næsten 5 måneder til, men den første del af året er
fløjet af sted. Et år virkede først som en evighed, men nu! Jeg kan se
fremtiden i Danmark tage form; Hjemrejsedato, en mor, der snakker
sommeferieplaner og så har jeg lige sendt min ansøgning til gymnasiet. Det er
helt vildt! Jeg begynder næsten at græde ved tanken. Jeg glæder mig
selvfølgelig til at se jer alle sammen igen. Det bliver bare så svært at
forlade Kentucky. Jeg elsker at være her. Jeg elsker folk her. Jeg elsker, hvad jeg kan være her. Da jeg tog
afsted, vidste jeg, at jeg ville komme tilbage – at jeg ville se mine venner og
familie igen. Jeg kan – og vil helt sikkert – komme tilbage hertil en dag, men
hvornår? Og når alle er vennerne starter på college, og den amerikanske nomadestil
spreder folk for alle vinde.
Jeg frygter lidt, hvordan det bliver at komme hjem, om det
bliver en brat opvågning. Det er jo heller ikke fordi, der ikke sker noget,
bare fordi jeg ikke er i Danmark. Om alt har rykket sig i opblæst tempo – eller
(måske næsten værre) ikke er sket noget videre. Jeg er blevet helt forkælet og
vant til nye oplevelser, nye mennesker og nye indtryk hver dag.
Oh well, den tid den sorg, og jeg er også sikker på, at det
nok skal blive okay at komme hjem og starte forhåbentligt på Roskilde
Gymnasium. Jeg sendte som sagt min ansøgning i torsdags. Så nu krydser jeg
fingre for at komme ind på denne naturvidenskabelige retning derinde.
Dagens citat:
"You can't go home again."
-Thomas Wolfe
Ja, den kunne jeg så ikke læse op for din lillesøster! Hun tæller i den grad ned:-)
SvarSletHvor er det et dejligt billede af dig.
SvarSletJeg må ud i verden og finde opskriften på, hvordan et kløvet hjerte kan knopskyde 2 nye halvdele, så det kan ende med at du b,iver dobbelt lykkelig over at have to dejlige verdener.
Finder jeg den kunne det jo være en navnedagsgave på forventet efterbevilling
Søde niece, du kan godt allerede indstille dig på en oplevelse af, at tingene har stået stille herhjemme, mens du har været væk. Og ja det kan virke lidt skræmmende, men er på sin vis også lidt trygt efter et hæsblæsende år ;)
SvarSlet