lørdag den 2. februar 2013

Hjemrejse

02.02.13

27. juni! Dagen, hvor jeg skal tage afsked med mit elskede USA for at tage turen hjem til gode gamle Danmark. Det er pludselig så tæt på. Okay, der er (heldigvis) næsten 5 måneder til, men den første del af året er fløjet af sted. Et år virkede først som en evighed, men nu! Jeg kan se fremtiden i Danmark tage form; Hjemrejsedato, en mor, der snakker sommeferieplaner og så har jeg lige sendt min ansøgning til gymnasiet. Det er helt vildt! Jeg begynder næsten at græde ved tanken. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se jer alle sammen igen. Det bliver bare så svært at forlade Kentucky. Jeg elsker at være her.  Jeg elsker folk her.  Jeg elsker, hvad jeg kan være her. Da jeg tog afsted, vidste jeg, at jeg ville komme tilbage – at jeg ville se mine venner og familie igen. Jeg kan – og vil helt sikkert – komme tilbage hertil en dag, men hvornår? Og når alle er vennerne starter på college, og den amerikanske nomadestil spreder folk for alle vinde.

Jeg frygter lidt, hvordan det bliver at komme hjem, om det bliver en brat opvågning. Det er jo heller ikke fordi, der ikke sker noget, bare fordi jeg ikke er i Danmark. Om alt har rykket sig i opblæst tempo – eller (måske næsten værre) ikke er sket noget videre. Jeg er blevet helt forkælet og vant til nye oplevelser, nye mennesker og nye indtryk hver dag.

Oh well, den tid den sorg, og jeg er også sikker på, at det nok skal blive okay at komme hjem og starte forhåbentligt på Roskilde Gymnasium. Jeg sendte som sagt min ansøgning i torsdags. Så nu krydser jeg fingre for at komme ind på denne naturvidenskabelige retning derinde.
Dagens citat:
"You can't go home again."
-Thomas Wolfe

3 kommentarer:

  1. Ja, den kunne jeg så ikke læse op for din lillesøster! Hun tæller i den grad ned:-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det et dejligt billede af dig.
    Jeg må ud i verden og finde opskriften på, hvordan et kløvet hjerte kan knopskyde 2 nye halvdele, så det kan ende med at du b,iver dobbelt lykkelig over at have to dejlige verdener.
    Finder jeg den kunne det jo være en navnedagsgave på forventet efterbevilling

    SvarSlet
  3. Søde niece, du kan godt allerede indstille dig på en oplevelse af, at tingene har stået stille herhjemme, mens du har været væk. Og ja det kan virke lidt skræmmende, men er på sin vis også lidt trygt efter et hæsblæsende år ;)

    SvarSlet